| 29
elegant, komfortabel Pavillon, i hvilken han daglig
underholdt sig med sin Gemalinde om Dagsbegivenhederne
eller nylig iudtrufne sjældne Hændelser, og
hvorfra der iøvrigt var en smuk Udsigt over Slien
med dens Fartøjer. Lige forinden Enkehertuginde
Louises Afrejse til Ballenstedt havde Hertugen haft
en længere Samtale med hende om den projekterede
Forandring af Tronfølgen i det danske Monarki til
Fordel for ham. Men fra Kongens eller Regeringens
Side var der ikke blevet forelagt Stænderne noget
Forslag. Det var selvfølgelig en stor Skuffelse baade
for Hertug Karl og hans Gemalinde, men de fandt
en Beroligejse i den Omstændighed, at Frederik VI's
Helbred havde været svagt i den sidste Tid og mulig
vilde han oppebie en Bedring. I samme Retning
havde ogsaa Dronning Marie udtalt sig i et Brev til
Datteren.
Imidlertid modtog Hertug Karl af Gliicksborg en
Skrivelse fra sin Onkel, Statholderen i Hertugdømmerne,
Landgrev Frederik af Hessen. Denne meddelte,
at han nu forlod Gottorp for nogen Tid, da han
trængte til et mere stille Liv og til Rekreation ; han
begav sig derfor til sit Gods Panker i det nordøstlige
Holsten. Han erklærede, at det vilde glæde ham at
mødes med Hertugen enten der eller paa det nærliggende
Herresæde, Waterneversdorff, hvor Hs. Durchlauchtighed,
efter hvad der meddeltes som en sikker
Efterretning, vilde besøge Ejeren, Grev Konrad Holstein.
Hertug Karl svarede, at han ganske rigtigt
kom til det nævnte Sted, og det var en Selvfølge, at
det vilde glæde ham at se sin Onkel der. løvrigt
meddelte Hertugen, at han i den sidste Tid havde haft
Thorsøe: Mindeblade,