38

ifølge hvilken Hertugen af Augustenborg var den rette
Arving til Hertugdømmerne ved den mandlige Kongelinies
 Udslettelse, og det havde derfor været Augustenborgernes
 Pligt at bekæmpe den, hvor meget de
end satte Pris paa Hertugen. Denne svarede med
bevæget Stemme, at Frederik VI's Plan var af ham
bleven betragtet som et stort Tillidsvotum, og han var
sin afdøde Svigerfader dybt erkendlig derfor. Men
nu var den Sag altsaa skrinlagt, og han, Hertugen,
skulde ikke mere røre ved den. Han stillede sig nu,
hvad Prins Frederik jo vidste, paa Augustensborgernes
 Side. Han anerkendte, at den sønderborgske
Linies Arveret til Slesvig og Holsten gik foran den
gottorpske, og indenfor denne Linie havde den augustenborgske
 Forrangen for den gliicksborgske, der var
den anden i Rækken. Næppe havde Hertug Karl
udtalt disse Ord, før Prins Frederik af Augustenborg
rejste sig, gik hen imod Hertugen og omfavnede ham
hjerteligt. Det var Beseglingen af det varige Venskab
mellem Hertug Karl af Gliicksborg og Augustenborserne


XIIL

l Hofkredsene paa Amalienborg, Hovedstadens
aristokratiske Cirkler og ved det højere Bureaukratis
selskabelige Sammenkomster, var i Begyndelsen af