13

ning Dagmar," efter at Faderen havde holdt sin Lovtale
 over Dronning Louise af Preussen. Sønnen erklærede,
 at Danmark havde haft et Sidestykke til denne
i Dronning Dagmar. Den mecklenborgske Prinsesse
kunde ganske vist kun ufuldkomment Dansk, men hun
havde dog gennem sin Kusine, Landgrev Vilhelms
Datter, Prinsesse Louise, lært saa meget, at hun kunde
tilegne sig Hovedmeningen af et dansk Digt, naar det
blev fremsagt klart og med den rette Betoning. Fra
denne Sammenkomst med Prins Frederik var Prinsesse
Karoline Mariane altid tilbøjelig til at dømme mildt
og undskyldende om Prinsen, naar Hofdamer fra
hendes Onkels Hof paa Amalienborg fældede skarpe
Domme om ham.
De berørte Forhandlinger mellem Kristian VIII
og Grev Frederik Reventlow om Kronprins Frederiks
sventuelle Ægteskab med Prinsesse Karoline Mariane
førtes i Hemmelighed, og ligeledes hvilede der et
Slør over de Besøg, Reventlow som ,intermédiaire
de mariage” aflagde ved Hoffet i Strelitz. Vist er
det, at Storhertug Georg under Paavirkning af sin
Svoger, Landgrev Vilhelm og sin Svigerinde Prinsesse
Charlotte, havde Betænkeligheder ved Forbindelsen;
men Udsigten til, at Danmarks Krone engang kunde
komme til at smykke Datterens Tinding, overvandt
disse. Storhertug Georg var nemlig en meget ærgærrig
Mand, og denne Egenskab var bleven nedarvet paa
Datteren. Det tyktes hende at være en stor Lykke
og et glansfuldt Maal, om hun i Lighed med sin
Slægtning, Landgrev Karl af Hessens Datter, Marie
Sofie Frederikke, en Gang kunde komme til at beklæde
Danmarks Trone som Dronning.