46

var bleven Kronprinsesse af Danmark; men han vides
ikke at have influeret paa Datteren for at bevæge
hende til at skifte Sind. Hvad Kronprins Frederik
personlig angik, da var han, som anført, besjælet af
Højagtelse for sin Gemalinde, men hver Gang, han
gjorde Forsøg paa en hjertelig Tilnærmelse, mødte
han en fornem Kulde, som indgav ham den Overbévisning,
 at hans Ægteskab var en Misforstaaelse,
og at begge Parter vilde være bedst tjent med, at det
blev hævet. Desuden havde Kronprinsen jo, som
antydet, fundet et kvindeligt Væsen, der baade med
Kløgt og Hengivenhed forstod at vinde hans Yndest
i stigende Grad; men dette intime Forhold dækkedes
foreløbig af et for Offentlighedens Blikke uigennemirængeligt
 Slør, og var ved selve Hoffet nærmest
Genstand for Lakajernes Gisninger. Her skal endnu kun
bemærkes, at Sagen angasende Ægteskabet drøftedes
i Sommeren 1846 i Konferencer: mellem Kongen og
hans Søn under Vandringer i Sorgenfri Have, og at
Skilsmissen fuldbyrdedes den 30. September samme Aar.
Kronprins Frederiks andet Ægteskab var saa vel
paa Augustenborg som paa Gliicksborg og Gottorp
bleven betragtet som en slet og ret Episode. Man
havde fra Begyndelsen af i disse Kredse ikke tillagt
det nogen alvorlig historisk Betydning, da man paa
Grund af Karakterforskellen mellem Ægtefællerne ikke
troede paa dets Varighed og af fysiske Aarsager heller
ikke antog, at Parret vilde blive velsignet med Afkom,
hvad der i Tilfælde af en mandlig Arvings Fødsel
vilde faa saa vidt rækkende Følger for Rigets eventuelle
 Sammenhold,
Hvad det personlige Forhold mellem Kronprinse-