51

Kristian udnævntes til Ritmester å la suite i Hestgarden,
 og dermed var Vejen til hans fremtidige militære
Løbebane ham anvist.
Gardens Kommandør var den Gang Oberst, Kammerherre
 Frederik Løvenørn Bardenfleth, en kundskabsrig,
 nobel Personlighed, der fik en gavnlig Indflydelse
 paa Prinsen. Bardenfleth kendte Forholdene
i Hertugdømmerne særdeles vel; thi dels havde han
i nogle Aar studeret ved Universitetet i Kiel, dels
havde han deltaget i Felttoget i Holsten 1813. Han
havde været en personlig Ven af Prinsens Fader,
Hertug Vilhelm af Gliicksborg, og gjort Tjeneste som
Souschef hos Prinsens Onkel, Frederik af Hessen, da
denne var Kommandant for det danske Auxiliærkorps
i Frankrig, der deltog i de allieredes Okkupation efter
Napoleons Fald 1815. Disse personlige Forhold bevirkede,
 at Prins Kristian følte sig lige som nærmere
knvttet til Bardenfleth.
| det første Par Aar efter at Prins Kristian havde
faaet sin Udnævnelse til Ritmester, indtraf nogle Begivenheder,
 der var Genstand for Opmærksomhed og
livlig Diskussion i den Kreds af intelligente og opvakte
Officerer, med hvilken han kom i Berøring. Først
skal det her berøres, at den alderstegne Landgrev
Karl af Hessen, Hertugdømmerne Slesvig og Holstens
Statholder, døde i sit 92 Aar den 17. August 1836.
Saa man hen til den høje Alder, kunde man vel sige,
at det var naturligt, at Døden her krævede sit Bytte;
men Prins Kristian berørtes dog smerteligt af Tildragelsen;
 thi den afdøde havde været ham en kærlig
Bedstefader, som altid havde mødt ham med Venlighed.
En Aften deltog Prinsen i en Officerssammenkomst
Thorsøe: Mindeblade.