67

En Aften var Historielæreren ved Landkadetakademiet,
 Peter Willemoes Becker, til Stede og kom i
Løbet af sin Konversation med den slesvig-holstensklauenborgske
 Kancellipræsident, Grev O. J. Moltke,
til at berøre de slesvigske Forhold. Becker, der var
en udpræget dansk Mand, talte sig straks varm, medens
 Moltke, der principielt var uenig med ham, tog
Sagen med diplomatisk Beherskelse og Ro. Prins
Kristian, der satte Pris paa Becker personlig, havde
taget Plads lige i Nærheden og lyttede opmærksomt
til Samtalen, hvis Emne netop interesserede ham som
født Slesviger. Det slog ham, da Becker udbrød, at
det var ligesaa urimeligt som enestaaende, at Tysk
anvendtes som officielt Sprog i en Landsdel, hvor
Folkesproget var Dansk, og at det tilmed skete i den
danske Stat. Senere hen paa Aftenen fik Prinsen
Lejlighed til at underholde sig ganske kort med
Becker. Han bevidnede denne sin Sympathi med
Hensyn til hans Standpunkt i den slesvigske Sag.
Prinsen erklærede, at det imidlertid forekom ham besynderligt,
 at der var en Toldlinie mellem Danmark
og Slesvig, skønt Hertugdømmet fra dansk Side belegnedes
 som en dansk Provins. Men, tilføjede han
med et Smil, det var vel ogsaa en Følge af ,injuria
temporum”.
Becker benyttede Øjeblikket til at meddele Prinsen,
 at han interesserede sig meget: for den beckske
eller gliicksborgske Hertuglinies Personalhistorie, men
ban savnede Oplysninger i den Retning og attraaede
saadanne. Prinsen svarede, at han var i Besiddelse
af saadanne, som hans Fader havde nedskrevet. Hvis
Becker ønskede at se dem, skulde de staa til