93

Kongen indtog Hertug Karl selvfølgelig en tilsvarende
Holdning, og vi ser ham derfor flere Gange som
Gæst hos sin Svigermoder og det kgl. Hof paa Amalienborg,
 efter at han var traadt ud af Militærtjenesten
og havde tilkendegivet sin Misbilligelse af det aabne
Brev. Kancellipræsident Stemann sagde senere om
Hertugen, at naar han viste sig i København, var han
Frederik VI's Svigersøn, men paa Gliicksborg var
han Slesvigholstener. —
Forholdet mellem Hertug Karl og Prins Kristian
af Gliicksborg var trods Sammenstødet mellem dennes
Svigerfader og hans Broder fremdeles broderligt og
præget af Hjertelighed. Prinsen viste Hertugen den
skyldige Egard i dennes Egenskab af den gliicksborgske
 Families Overhoved, og brød han end Staven
over hans politiske Standpunkt, var han dog ikke i
mindste Tvivl om, at det indtoges i Kraft af inderlig
Dverbevisning. Hertug Karl nærede Højagtelse for
sin Broders ædle, ridderlige Karakter, og hvad det
politiske Modsætningsforhold angik, saa nærede han
saa stor Yndest for sin Svigerinde, Prinsesse Louise.
at denne saa at sige bragte ham til at glemme hint,
naar han var sammen med Broderen.
Omtrent halvandet Aar efter det Tidspunkt, ved
hvilket her er dvælet, — efter Kristian VIII's Død,
Frederik VII's Tronbestigelse og den slesvig-holstenske
Insurrektions Udbrud, — indtraadte der en pinlig
Situation for Broderparret. Prins Frederik Emil af
Augustenborg blev Medlem af Insurrektionsregeringen,
og Hertug Karl af Gliicksborg rykkede som Chef for
en slesvig-holstensk Brigade frem mod de danske
Tropper. Prins Kristian stod trofast paa Kongens
Thorsøe: Mindeblade. 13