Balenstedt mellem Harzens Bjerge. Men var Brødre
og Søstre saaledes spredte vidt og bredt i Rummet fra
hverandre, saa var der dog et betydningsfuldt enende
og sammenknyttende Baand mellem dem, og dette
Baand var netop den højtelskede Moder. Ved sine
sære Besøg hos Børnene styrkede hun Enhedstanken i
Familien, og ved sine Fortællinger om deres afdøde
Fader og om hans Forfædre opretholdt og bevarede
hun Slægtens dyrebare Traditioner. Derfor ønskede
han og med ham alle hans Søskende, at Hertuginden
maatte leve længe, og han var overtydet om, at dette
Ønske deltes af alle, der kendte hende. Efter denne
Tale istemte Herrerne efter Hertug Karls Opfordring
et Vivat for Hds. Durchlauchtighed, der smilte bevæget!
Nu fulgte en Overraskelse. Professor Weyse
havde komponeret en: meget smuk Kantate til den
afdøde Hertug Wilhelm af Gliicksborg, da han havde
fejret sit 25 Aars Officersjubilæum, og denne Komposition
 hørte til Sønnen Prins Kristians mest yndede
Musikstykker. Prinsen havde nu ved denne Lejlighed
arrangeret det saaledes, at Kantaten blev spillet af
Frøken Krohn i et Værelse ved Siden af Salen med
Violinakkompagnement af den tilfældigt nærværende
Koncertmester Wexschall. Denne musikalske Præstation
 gjorde ved sin Skønhed et betagende Indtryk paa
Selskabet, der i en løftet Stemning, da Taflet hævedes,
fordelte: sig i de tilstødende to Saloner.
Der konverseredes i smaa Grupper, og Samtaleemnerne
 var Spørgsmaal af kunstnerisk eller teknisk
Betydning. Politiken hørte paa den Tid til de Ting,
der ved slige Sammenkomster enten slet ikke drøftedes
eller kun let berørtes. Enkehertuginde Louise under-