3

megen Vægt. Prinsesse Vilhelmine var Kongens Datter,
og som Hs Majestæts Svigersøn vilde hendes Gemal
selvfølgelig blive bragt i en hel anden Position end
den, hvori han nu befandt sig som Hertug af Gliicksborg.
 Som saadan havde han ganske vist sin Residens
paa Slottet her, og han var Officer ved et Regiment,
men det var dog kun en Skyggetilværelse i Sammenligning
 med at være Hs. allernaadigste Majestæts Svigersøn
 og som saadan staa paa en ophøjet Post, hvor
alles Blikke og Opmærksomhed var vendt mod en.
Man vilde i en saadan Stilling blive overvældet med
kongelige Udmærkelser og Æresbevisninger. Ja, i det
foreliggende Tilfælde kunde der endog tænkes noget
langt større . . . . Her holdt Enkehertuginden inde og
saa paa Hertugen; hans Blik mødtes med hendes. Et
Par Minutters Taushed indtraadte. Derpaa tog Hertugen
 Ordet, idet han erklærede, at han havde en
sikker Formodning om, hvortil hun sigtede. Enkehertuginden
 sagde, at der i den sidste Tid havde rejst
sig en Debat om den kongelige Arvefølge i Staten;
thi Situationen var jo den, at Frederik VI's Ægteskab
var sønneløs, og det samme var Tilfældet med Prins
Ferdinands Ægteskab med Karoline, Prins Kristians
med Karoline Amalie og endelig Prins Frederiks opløste
 Ægteskab. Hun havde under sit Ophold i København
 talt om Sagen med sin Søster, Dronning Marie,
der jo var Genealog ,jusquw'aux ongles", og hun havde
erklæret, at naar den kongelige Mandsstamme uddøde,
skulde Kvindelinien arve . . . . Ja, faldt Hertug Karl
her ind, i Kongeriget Danmark, det var ganske rigtigt,
men ikke i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Der
var kun Mandslinien arveberettiget, og Repræsentanten