1

I Hviletiderne véd du, at det er min største
Glæde at tumle med dem.”

»Men det er ikke min Glæde. Den Smule
Tid, du under dig til Vederkvægelse, burde
dog først og fremmest være min. Naar har
jeg egentlig dit Selskab? Dagen gaar med
Regnskabsførelse og disse evige Tilsynsture.
Det er ogsaa bleven rent galt, siden du i Fjor
afskedigede Inspektøren.”
»Du véd, hvorfor jeg gjorde det, og godt
var det paa alle Maader, for nu er jeg først
Herre i mit Hus, og jeg er kommen i et helt
andet og meget bedre Forhold til Forvalteren,
 Tyendet og Husmændene. Ved du, hvad
jeg tror, Clara? — Jeg tror, at du trænger
til mere Arbejde, ikke til mere Hjælp, og saa
ønsker jeg inderligt, at du maa lære at takke
i Stedet for at klage.”
»Hvad mon Fader vilde sige, hvis han
hørte dig?" Hun trak Haanden til sig.
»Han vilde desværre næppe forstaa mig.”
»Der talte du sandt. Mig vilde han derimod
 straks forstaa, og da jeg nu to Gange
har bedt dig og faaet Afslag, vil jeg ogsaa