36 
lure og med at læse andre Folks Breve, hvis 
han saa' ind i det forladte Hjem? — Saa 
tog han da Plads paa en gammel Bænk ved 
et gammelt Bord, nogle Skridt fra Huset. 
En lignende Siddeplads fandtes tæt ved. Det 
var Levninger fra den Tid, da Byens Folk, 
naar de gjorde Skovture, nød deres Maal- 
tider her og fik kogt Vand fra Huset, Senere, 
da Pavillonen ved Stranden byggedes, søgte 
alle dertil, og Borde og Bænke smuldrede 
ubenyttede hen. 
Den unge Præst sad ganske stille, Øret 
lyttede, og Øjet indsugede Egnens Skønhed. 
Droslen slog og Gøgen kukkede. Gennem en 
Aabning i Træerne saas et Glimt af Stran- 
den og til højre, langs Bakkeskraaningen, 
en Række lyse Lærketræer i deres nys ud- 
sprungne Dejlighed, og saa dette forladte 
Hus, denne lukkede Dør. Hvordan var det 
Liv, som levedes derinde? — Han kendte 
det ikke, men han kendte Ordene: »Se, jeg 
staar for Døren og banker," og dem tænkte 
han paa. 
Lid efter hørtes Knagen af Grene og