J] 
= 
i Aften," sagde hun, ,og da jeg saa saa' ham 
komme slingrende, raabte jeg ind i Køkke- 
net: der er han, Moder, og han er da igen 
svirende, men Fader hørte det, og saa sprang 
han til, greb mig i Nakken og kastede mig 
hen paa Moder, der stod i Døren, men jeg 
faldt paa den store Sten der og stødte mig, 
saa jeg hylede.« 
»Men saa var Fader ædru med det sam- 
me," fortsatte Pigen, der havde hørt til med 
et spændt Udtryk i sit alvorlige Ansigt, ,0g 
han raabte: ,Mads, min lille Mads," løftede 
ham op og bar ham ind. Moder vadskede 
Benet og lagde vaade Klude paa, og ud paa 
Natten blev Smerten mindre. Det var før 
Jul, men han gyer sig endnu, naar han 
gaar.” 
»Blev Doktoren hentet?” 
»Fader vilde have hentet ham, men Moder 
sagde nej, for hun vilde ikke have det ud 
mellem Folk, og jeg er vis paa, at Mads faar 
Stryg, naar hun hører, at han har fortalt 
det. — Der er hun! Jeg vilde nødig være 
dig!