1

ende hos sin nye Ven, der igen havde taget
Plads paa Bænken.
En Stund efter stak Konen Hovedet ud af
Døren, Ja, han sad der endnu og talte med
Mads, hvad mon han egentlig vilde?
»Jeg venter paa Deres lille Pige for at
følge med hende, naar hun bringer Maden
ud til sin Fader.%
»Den Ulejlighed skulde Præsten ikke gøre
sig. Manden har travli, og jeg tør nok sige,
at han helst er fri,«

»Ja, ja, jeg vil dog prøve. — Naa, der er
hun! Farvel, lille Mads, slip mig kun, du
kan være rolig, jeg kommer snart igen. Farvel!%
 — Han rakte Haanden ud, men den
unge Kone lod, om hun ikke saa” det, og
næppe var han ude af Syne, før Mads toges
i. Forhør.

»Sagde du det med Benet? — Ud med
Sproget, Dreng!"
»Ja for han spurgte. — Slaar du mig, siger
 jeg ogsaa det, naar han kommer igen.”
»Hvem tænker paa at slaa dig, dit usle