maa gerne se til ham, men hold Moderen 
fra os. Hun tror, det er min Lyst at skære 
Lemmerne af, mærkede jeg godt," 
»Moderen er ikke saadan mere.” 
Doktoren lagde sin Haand kærligt paa 
Præstens Skulder , Mon De en Gang vil kun- 
ne sige, og sige det med Sandhed, Doktor 
Pram er ikke saadan mere.” Han drejede 
sig hurtigt om og gik bort. 
Da Forbindingen første Gang toges af, 
var Tilstanden over Forventning, og senere 
gik Bedringen sin rolige, uforstyrrede Gang. 
»Det varer ikke mange Uger, før du kan 
gaa op ad eders rædsomme Bakke, min 
Gut,” lovede Lægen, da Maaneden var endt. 
Det var en glad Dag, da Skovarbejderen 
endelig kom trillende hjem med lille Mads 
paa Børen. Barnet kunde nok have gaaet, 
men Doktoren fandt dog, at Vejen var vel 
lang og vel stejl. Den lille Fyr havde faaet 
røde, runde Kinder, og da han først havde 
sat Foden til Jord, sprang han om, fo'r 
ned til Kilden og op igen, fulgt af Inger. 
»Nu er du glad, Fader,” sagde han med