II2

mod hende! Men De véd ikke, hvad jeg har
lidt i dette Foraar. Jeg maa have en Ende paa
denne Rædselsperiode, og hvis De vilde forunde
mig Lejlighed til at udtale mig for Frøken Latour,
 saa er jeg netop nu i Stemning.
Fruen.
Husk, hvilket Ansvar jeg paadrager mig
Jjerved!

Assessoren.
For det Første kender De min Moralitet,
for det Andet véd De, at jeg kan gifte mig,
hvad Dag det skal være, og for det Tredie har
jeg allerede gentagne Gange udtalt mig i samme
Retning for Frøkenen med Deres Tilladelse.

Fruen.

Nu, ja, ja! (til Elise og Klaudia, der under det Forsgigende
 have spaseret i Baggrunden.) Lad OS gaa et Øje
blik ned til Alpeplanterne, dér kan vi recapitu
lere det sidste Pensum i Botaniken.
(De gaar i Samtale.)

TREDIE SCENE.

Assessoren. Frøkenen. Ralf (skiuit.)

AÅssessoren.

Frøken!

Frøkenen
(der har sét ud af Kulissen).
Gud! — Hvor er alle de Andre?