151

Mustafa.

Livvagten vægrer sig ved at hugge ind paa
Folket. — Vi er forraadte. — Folket forlanger
vore Hoveder. — Man beskylder os for at have
myrdet Kalifen.

Schejken.
Rolig, mine Brødre! Sagen er ikke saa farlig.
 Folket forlanger at se Kalifen. Nu vel,
lad Folket faa sin Vilje! — Den gamle Kalif
er forsvundet, om ham kan der altsaa ikke mere
være Tale — vi maa vise disse Skraalere en ny,
og naar han har udstrakt sin Haand over dem,
naar de har set nogle af deres egne Hoveder
fastnaglede til Slotsporten, saa indestaar jeg for,
at Enhver vil gaa fornøjet hjem til Sit.
Visiren.
Men hvor finder vi en ny Kalif i dette
Øjeblik?

Schejken.
Han er funden. (gaar ud).

Kislar Aga.
Det er Prins Bim-Bam fra Mysore — ham
vil han gøre til Kalif — Bim-Bam er Schejkens
Slave — vi vil alle blive hans Slaver, hvis vi
ikke kan forestille Folket en anden Kalif, førend
han kommer tilbage med Prinsen. — Heller enhver
 Anden end ham!

Visiren.
Ja heller enhver Anden.