me,

historie, saa faar Du fyrretyve Slag Bastonade,
og den første Gang, Du nævner et vigtigt Spørgsmaal,
 bliver Du hængt. Forstaar Du?.

Storvisiren.
Mit Hoved er under Din Hæl. Jeg forstaar
 Intet uden at adlyde Dig. Hvad vil Du,
at jec skal gøre?

Kalifen.
Du skal more mig — more mig skal Du —
derfor er Du Storvisir. Sér Du ikke, at jeg
bliver tungsindig af Kedsomhed? Verden er bleven
mig en Ørken og mit Slot en Dødningehule.
Jeg svinder hen som en Skygge — der er snart
ikke mere tilbage af mig, end min Storhed, og
saa vover Du endda at tale til mig om Forhandlinger
 og vigtige Spørgsmaal! — Syng Slave! —
Nej, dans! — Nej, syng kun, (pindselig gemytlig) Men
tag Din Tamburin, saa klinger det. bedrel

Storvisiren.

Sane Nr. 3.

Hvad fattes Dig, Du Lykkens Enebaarne!
Du er Kalif — En Guddom halvt om halvt
Du har et Marmorslot med gyldne Taarne,
Et dejligt Land — et Folk, som taaler Alt,
Et Folk af sorte og af hvide Slaver,
Som Du kan flaa og slagte ret som Kvæg.
Kort sagt: Du ejer alle Himlens Gaver
Og dertil dette mageløse Skæg. :.: