55 —

Steen.
Nu kender jeg ogsaa Dem Elise Bekker :
fra Frøken Vindings Institut!

Elise.

Tys—s. Nu er baade Klaudia og jeg i
Pension hos Fru Riis — vi leve som i et Kloster.
Klaudia har kun faaet Lov at komme med paa
Karnevalet under den Betingelse, at hun ikke
maa danse.

Og De?
Elise.

Steen.

Jeg kunde paa ingen Maade komme med.
Derfor sidder jeg nu hjemme og kukkelurer som
stakkels Askepot. Jeg drømmer bare, at jeg
er her — i Selskab med min Fætter og med
min Kusine.
Steen.
De er her altsaa inkognito?
Elise.
Jeg er her slet ikke. Det var for Resten
nær ved, at de Andre heller ikke var komne,
for deres Kavallerer, Assessor Husum, Klaudias
Onkel og Frøken Latours utrættelige Tilbeder,
har igaar forstuvet sin Fod.

Steen eklemt).
Men ... (sukker) Klaudia.

Elise (parodierende),
Klaudia sukker ogsaa — og jeg sukker med.
Jeg sukker over, at de der har Lov til at tale.