vå 
Frøken Latour (afsides), 
Jeg tror ved Gud, han vil fri lige straks. 
Kalifen, 
Allahs Veje ere underlige, og Ingen kan 
modstaa sin Skæbne. Lykkelig den Kvinde, 
hvis Lod bliver som Din! — 
Frøken Latour. 
Kender De min Skæbne, Hr. Kalif? 
Kalifen. 
Den er afgjort! Du er skænket til mig, og 
jeg tager Dig til Hustru. 
Frøken Latour ceendø), 
Virkelig 
Kalifen. 
Du tvivler? (Stryger en Ring af sin Finger og sætter den 
sa hendes) Denne Ring er Tegnet paa Din Lykke. 
Frøken Latour (afsiden. 
En virkelig Rubin! (Højt, idet hun vægrer sig) De 
spøger, Hr. Kalif! Jeg har jo slet ikke den Ære 
at kende Dem! 
Kalifen. 
Kendte Du mig, vilde Du vide, at jeg al- 
drig spøger. 
Frøken Latour. 
Ah, De morer Dem altsaa ved at fri for 
Alvor? 
Kalifen, 
Jeg morer mig aldrig! Jeg har sagt Dig: 
Du er min, og mit Ord er Alvor.