7

en Hummerdaase. Denne Hemmelighedsfuldhed
skaffede ham et vist Ry. Det forventede Underværk
 blev omtalt i Bladene, og de opfordrede
paa Forhaand Publikum til at tage det i Øjesyn
i Industriforeningen, hvor det vilde blive udstillet
 for senere at blive solgt til London,
Wien eller Paris. Henrik læste disse Spaadomme,
 smilte og fandt, at Bladene egenlig
kunde have sagt lidt mere.
Endelig kom den længe ventede Dag. Uden
for Værkstedet holdt en stor Meubelvogn, forspændt
 med to Heste, som skulde trække Underværket
 til Industriudstillingen. Han havde været
stærkt i Tvivl, om han skulde dække Skabet
til eller ikke, men da det jo nu alligevel skulde
sés, foretrak han at lade det kjøre aabenlyst.
»Fattigfolk skal dog have den Fornøjelse«, ménte
han. Gaden var ogsaa fuld af Mennesker, som
højrøstede lagde deres Beundring for Dagen,
og Henrik lod Hestene kjøre Fod for Fod, for
at Folk rigtig kunde komme til at sé.
Saa længe han var i Adel- og Grønnegade,
gik Alting godt, og det ene beundrende Udraab
 lød efter det andet; men da han svingede
ud paa Kongens Nytorv og kom forbi Øster: