FT 
og en Bid Brød, rodede han tankeløst om i nogle 
gamle, lasede Blade, som flød paa Skjænken. 
Han fandt et med Billeder, som han vidste blev 
holdt paa alle Værkteder, smudsigt udvendigt, 
som indvendigt. Hans Øje faldt paa et usselt 
Træsnit: en Mand med Æselsører laze i en 
Himmelseng, medens en Matros sad udenfor og 
vred et blodigt Tørklæde op. Under Billedet 
stod: »Et godt Stykke Arbejde«. Manden 
lignede ham, Himmelsengen Skabet — han gik 
hurtigt sin Vej uden at røre en Bid. 
Han vilde have det hjem endnu samme 
Aften, rejse med det til Hamborg eller Paris; 
her hjemme var der nu slet Ingen, der forstod 
ham. Naar først det var blevet bekjendt ude, 
naar det havde staaet omtalt i de fremmede 
Aviser, han havde sét hos Etatsraaden, da 
vilde Anerkjendelsen her hjemme nok komme; 
men saa skulde Ingen have det. Han hadede 
i dette Øjeblik sit Folk, sit Land; han havde 
nu kun én Tanke — sin egen Storhed, sin 
egen Berømmelse, 
Hjemme i hans skumle, tarvelige Værksted 
stod Værten i Færd med at pakke hans Værktøj 
sammen. Han spurgte, hvad det skulde betyde, 
og fik til Svar, at da han ikke havde betalt