en

.de

ia

10-je.



ke

1

2

idet;


åd

co

H.

de

for

ns

te

te

Støvet af Protokollerne og Snavset af Herredsfogdens
 Støvler.
»Naa, Buss, hvordan gaaer det?« spurgte
jeg, idet jeg gjengjældte hans Hilsen.
»Aa jo, Tak, mange Tak! Ret snavs, om
jeg saa maa sige. Ikke en Sjæl i Hullet, siden
Taterne var her ud paa Efteraaret; men da
havde vi ogsaa Kasernen fuld. Ja, det havde vi.«
»Saa maatte Niels Dragon vel hjælpe Dem?«
»Nej, det maatte han ikke,« svarede Buss
sindigt. »Det havde da ogsaa været en daarlig
Hjælp, det.«

»Aa, hvorfor?«
»Jo, for han var død Aaret iforvejen«,
svarede Buss med uforstyrrelig Ro.
»Herregud! Af hvad?«
»Af militair Tuberkulose, som det sig en
brav Soldat egner og anstaaer«, svarede Buss.
»Jeg fik ogsaa et lille Rap af den, eller maaské
var det nok snarere, hvad Doktoren kalder
Skifteritis, Men jeg holdt mig — til Herredsfogdens
 Tilfredshed«.
»Er han deroppe?«
»Nej, han gik lige hjem fra Begravelsen.
Han kommer ikke paa Kontoret før om en
Timestid«: