F 
Snedkerdrengen sagde slet ingen Ting; han 
vædede blot Pegefingeren, tog et hemmeligt Strøg 
hen over Paletten og begyndte at ælte i Lærredet, 
medens Kunstneren vendte Ryggen til. Saa 
skulde de til at gaae. Kunstneren tog Skizzen 
og vilde sætte den ind i Malerkassens Laag. 
»Hvad Pokker er det?« raabte han. »Det 
er jo ikke mine Skyer«. 
»Nej, nu driver de for Vinden«, svarede 
Henrik. 
t1 
Få 
da 
n 
z8 
»Din allerhelvedes Kygtle raabte Kunst- 
neren. »Hvem har lært Dig det?« 
Han vilde trække ham til sig i Beundring; 
men Henrik, som huskede Pryglene for Brænde- 
vinsankerne, satte afsted i fuldt Firspring. 
Kunstneren efter ham, og nu gik det Bakke 
op, Bakke ned. Lige som de kom jagende ned 
ad en Aas, forsvandt Henrik, som var han 
sunken i Jorden. 
»Den Taterhvalp!« raabte Kunstneren, og 
tørrede Sveden af sig. »Nu kan jeg vel knap 
finde hjem«. 
»Gaa lige ud!« raabte det, lidt fra ham. 
Kunstneren saae skraat ned imod Jorden, 
og da syntes han, at en Gyvelbusk nede ved 
Bakken rørte sig. Han foer derhen, og fik