Indkjøbet af Palisandertræ, thi kongeligt 
maatte det jo være, slugte næsten hele hans 
lille Kapital; Resten gik med til Værktøj og 
til et passende Lokale. Han lod sig imid- 
lertid ikke skræmme deraf. Han var vant til 
at leve nøjsomt, og hvad gjorde ogsaa det, naar 
man vidste, hvad der var i Vente? Det gjaldt 
nu kun at fase en passende Model, og han 
gjorde Udkast paa Udkast, men intet blev rigtig 
aparte, syntes han, og lave et Skab efter de 
Modeller, han fandt hos de andre Snedkere gik 
hans Ære for nær. Det skulde være noget 
ganske Nyt, Noget, man aldrig havde sét før, 
og han gjorde Tegning efter Tegning; men 
det Nye vilde ikke frem, han maatte bestandig 
tilstaae for sig selv, at saadan Noget havde 
han dog sét et eller andet Sted før. Det faldt 
ham ikke ind, at han manglede Kompositions- 
talent, for ikke at tale om Originalitet; heller 
ikke, at han overhovedet slet ikke kunde tegne. 
Han undrede sig kun over, at han ikke kunde 
fane Det frem, han vilde, og han betragtede 
denne Mangel paa Skaberkraft som Mangel 
paa Held; han begyndte at tvivle, om han 
ogsaa altid havde Lykken med sig, om ikke den 
og »Byen« dog egenlig vare knyttede sammen.