Indkjøbet af Palisandertræ, thi kongeligt
maatte det jo være, slugte næsten hele hans
lille Kapital; Resten gik med til Værktøj og
til et passende Lokale. Han lod sig imid-
lertid ikke skræmme deraf. Han var vant til
at leve nøjsomt, og hvad gjorde ogsaa det, naar
man vidste, hvad der var i Vente? Det gjaldt
nu kun at fase en passende Model, og han
gjorde Udkast paa Udkast, men intet blev rigtig
aparte, syntes han, og lave et Skab efter de
Modeller, han fandt hos de andre Snedkere gik
hans Ære for nær. Det skulde være noget
ganske Nyt, Noget, man aldrig havde sét før,
og han gjorde Tegning efter Tegning; men
det Nye vilde ikke frem, han maatte bestandig
tilstaae for sig selv, at saadan Noget havde
han dog sét et eller andet Sted før. Det faldt
ham ikke ind, at han manglede Kompositions-
talent, for ikke at tale om Originalitet; heller
ikke, at han overhovedet slet ikke kunde tegne.
Han undrede sig kun over, at han ikke kunde
fane Det frem, han vilde, og han betragtede
denne Mangel paa Skaberkraft som Mangel
paa Held; han begyndte at tvivle, om han
ogsaa altid havde Lykken med sig, om ikke den
og »Byen« dog egenlig vare knyttede sammen.