[61

Taguy og Heljing fom førkt hjem ved Middagaid.
 Te havde prøvet Hen lige op til Jndjøens
Ende og havt en henrivende Tur.
tu maa bu fortælle din Moder, at en Ekpiteur
 paa tre Mil ikke trætter big,” fagde Fru Heide.
,6id hun kunde fe dig med den friifke Farve og bet
traalende Bik! Hm vilde neppe Fjende big
gjen.”

"Vien faadanne Ture maa jeg tage hver Dag.
Løitnant Heliing har vift Ret i, at jeg fidder for
meget inde.”
må, den Luft, vi aander, har altid været trykt:
ende for ham; men big har den hHidtil bekommet
janffe godt,” fagde Sorenfkriveren fpøgende, men
med en ftarp Betoning.
,Æerjom Du var faa ftræng mod mig font mod
ham, Bedftefar, faa holdt jeg ikke ud en eneite Dag,”
lagde Dagny. ,Dg nu, han er faa bedrøvet! Han
elitede hende faa høit og muatte files fra hende
midt i Ungdommen. Der laa et Brev i hendes
Efrivebord, jom hun hHavde frevet den fidfte Dag,
Jun var oppe, og bet bærer han i fin Tegnehog
beftandig. Det er fkrevet fom af en Engel, fagde
Jan, og han vilde faa gjerne vile eder det; men
der ftaar noget om en rv, og han var bange,” —

flife Nuhert: Dasnn.