D*+

åa, + anden Vil,” — hun hævede Glasfet
*"lintedbe mev Hai. !
ni  fanbt, Eigvald; I Jetunheimen gik der
het mm, alt 7 Ga hit et Sygdomsanfald
Sommer fr 1 fun man Det er unberligt,
hvorfra faabdat. I fn Érunb.”
”Eågvalt mm d. en ren Kjæmpe,”
ubbrødb Fru Hav 20  Zarmfuld ved Tanken
paa, at han ffulde vove fig ind paa hendes Ene:
nmeærtfer.

Hall frælede et Ale uden at fvare. Men et
eget Imerteligt Træt gir over hans Anfigt. Var
bet Erindringen om hin Dag I Departementet, da
et Blylod fyntes at hænge i den lumre Luft, jænke
fig og træffe ham midt i Höfen, — der jmertede ham?
Eller maafte Angft for, at Hun fulde komme til
Kundffab om den timelange Befvimelje? Han bøiede
fig til Siden for bag VBlomitervajen ret at kunne
faa Øie paa fin forgudede Huftru, og hans Vik fik
en egen Glans, ba han med Glasjet i Haanden
fjærlig niffede og faade: , Tak for tyve Aar, Re
gina !*

"Sa, det er fandt, vi har jo ogfaa Forloveljesbag,”
 ubbrøbd Asfesforen. ,,Dg fidder han ikke her
ligefaa forelifet, fom da han betroede mig fin ufattelige
 Lykke!”