OR

uden fra Vinduerne eller paa en Sradfertur, var
Naturens vaagnende Liv noget nyt og uendelig for:
iriftende. Fuglefangen Morgen og Aften i de fore,
løvrige Trær, fom paa alle Kanter omgav Skriver:
gaarden, fyldte hendes Sind med en jublende Glæde.
Hun frydede fig ved Synet af be blomstrende Enge
og var utrættelig i at indjamle og orbne de fine
Markblomfter. Fra Haven fortjatte3 Alleen op til
en Haug, hvor der var £ fe med BVorde og
Bænke. Her pleied» man — Tommertiden at brikke
Eftermiddagsthe, og her * tragte hun ofte den
halve Dag ved en Bog eller et Haandarbeide. Her:
fra nød Hun Udfigten over Sndføen, der var omfran:
jet af ftore mørke Skove, mod de blaanende Aafer i
Baggrunden. Herfra iagttog hun Solnedgangens ffiftende
 Farver og bd: ryldne Trylleflotte i Skyerne;
Her fornam hun Glæder over den Afverling, fom
Soliys og Skre 4 over Landffabet. Udvif:
lingen i N* sinmebs ogjaa Udviklingen i hen:
bes EGind. 0 gjemt Fretdighed fra be fprud:
lende Bet  £uitnmod af Solens Straaler og den
irifte Luft. Dem mude Mobdløshed og Ligegyldighed,
 fom før havde beherffet hende, forvanbledes
til livlige og varme Hnteresjer, og den Lærdom,
hun tidligere havde mobdtaget, fatte mr Frugt i
Tanker oa et virfiomt Mandaliv.