| v

af Døgnet i Seng oa paa Sofa; ,,den hvilende
Stilling virker beroligende,” mente hun.  Dernæft
havde hun aldrig Kræfter til noget, fom ikke tiltalte
hendeå Emagqg eller vakte hendes Interesje. Mange
udenforftaaende, ifjær Kvinder af hendes Bekjent:
ffab, fandt ogfaa, at den Styrke, hun vifte, var af
twviolfjom Befkaffenhed.
Men hendes blinde BVeundrer og hans nær:
mefte Venner var nu engang af en anden Mening.
Hall var bondefødt og opdragen i tarvelige For:
hold paa Veftlandet. Jra den førite Stund, han
fatte fin Fod Hos fin tilkommende Svigerfader, den:
gang hanå Ghef i Departementet, havde han i den
imutte, flanke Negina feet noget af et høiere Væjen,
Anbdbegrebet af mere end jorbifk Ynde, Finhed og
Dannelfe, — ham overlegen i alt dette, fom ikke tan
færes, iffe tiltjæmpeås, men er Naturens egen ykke:
lige Vuggegave. Under Faderens langvarige Sygdom
 havde Hal ved fin mærfværdige Dvygtighed
og uopflidelige Arbeidskraft ydet hHham væfentlige
Tjenefter, erpederet en Mængde ophobede og uvord:
nede Sager, ,gjort rent Bord”, fom det kaldes.
Dg da faa Regina ftod faderløs, fattede han, ube:
gribeligt nok, Mod til at lægge fin Kjærligheds rige
Stat for hendes Fødder. Hendes ,ja” indebar et
lene en navnløs Luffe. men en %Ere faa ftor, at