281

Dr:

fig

ter

er,

"en

on

+mi

Ar

1ø

ne

st

pp

je

+49

mm

ben gamle Mur!” udk=+*
lb funtlede i hans Z'-htigejom
 min N--'
fent.”
"Den De ved anht *nem der mu fidbder inde
med ftørit Anfeelle +agten.”
Der var Eta: ” tor; jeg far mig
igjennem. Men hur,” "*% o8 enbelig erklære
o8 fom Tilhængere o' ""=--+nnglæren.”
Fra Epifefalen | 1 Drangeriet
aabne; bderind førte Ver” eta Dagny. De
tog Vlads paa en rd Eofa, hvoroner en Viftepalme
bredte fine meægtinr "++"  Mofer Syrener og
Awibler opfyldte Luften mes Vellugt. mellem
be høie fyblandite Værter hang kulørte Lamper.
De unge firømmede, Par efter Par, herind, og
man hørte glade Stemmer va begeiftrede Ubdtaleljer
om bet fortryllende Mrrangement. Dagny jagde
intet; men hun gjennemftrømmedes af et født, bes
rufende Velvære, der tvægende og mildt lagde fig
over hendes BVæjen.
Løitnant Helfling og Louije Lyng tog Plads
paa den anden Side af den runde Sofa. Ve førte
en munter, høirøftet Samtale, og Bernhard Storm
jæntede uvilfaarlig Stemmen, idet han jagde til
Daqnuy: , Dette var min Overralkelje til Dagen,