218
Pige fan don fe ganffte alene begive fig ud i
Rerben.”
meg vil fortjætte min Ubdbannelfe for fenere
at faa en Lærerindeplads.” Som en Sndikydelje
gif bet op for hende, at dette var, hvad hun pøn:
itede.
«Den naar min PVenfion falder bort, vil Ren:
terne af den lite Sum" —
nåeg ffal felv ftafje Midler. Den Sparebank:
bog, Beditefar Heide gav mig, er tilftrækkelig indtil
videre.”
Died den fantaftifke Fndbildning om, at en ny
Kjærlighed — maafte den førte — var vaagnet
hog hende, ønitede Fru Hall ogjaa at kunne over:
give fig til den og nyde Hvedebrødsdagene I
uforftyrret Ro, og hun havde derfor ikke faa meget
at indvende mod fin Datters Plan. —
Modløs, fløv, ligegyldig gjennemlevede Dagny
denne Møten. He alene Drømmen om Wike, men
hele Tilværeljen var roffet i fine Grunbvolde.
Hun Jøvnede og vaagnede, drømte og vangnede igjen,
omtumlet af bdisje Grublerier, og da hun ftod op
nælte Morgen, var det, fom om al Freidighed, alt
Linsmod, ja felve Ungdommen var ftjaalet ud af
hendes Sind.
Da hendes Moder fenere paa Kormiddaaen