216

sro

[fe

mm:

ts

+ftil



nn

net

prtet



ny

61

0.

GA

»v

It

£

am

var gaaet ud at ipadfere, fom Hartvig ind for at
hilfe paa dem
Er det maaffe ikke tilabdt? Jeg hører, Frøkenen
er alene,” fagde han muntert.
"Bær faa god! Jeg vilde netop faa gjerne tale
med Dem.”
Det glæder mig, ifær hvig jeg paa nogen
Naade fan være Dem til Tjenefte. Men hvor De
er bleg og alvorlig, Frøken!”
nåeg tommer til at forlade Byen,” fagde Dagny,
og Taarerne brød frem i hendes Øine. ,De talte
engang om, at Dere3 Værtinde ønikede at faa en
Renfionær, og jeg vil gjerne melde mig til den
Blads.”
Det er altjaa Deres Mening —," Hartvig
tunbde itte fkjule fin Forbaulelje.
.Åt føge videre Uddannelfe ligefom anbre unge
Damer. Jeg trives ikke ved Forretningen.”
"Ru faaledes! Ja, jeg ffal ordne det med Fru
Årohg, og i bedre Hænder unde De umulig omme.
åra hvilten Tid ønfter De at leie?”
nåra den 4de, Lørdag.”
Da reifer jeg indover, faa fan vi jo flaa
Følge. Min Kotillondame al have en Bytur.
Tante Karoline fender i den Anledning Sluffen og
Hektene helt ind til Kriftiania, oa det vilde alæde