340

,Ålbrig, tror De? Men jeg har noget at for:
tælle Dem, fom ftaar i Forbindelfje med vor Sam:
tale, og bet er, at jeg har føgt mig fra Byen og
hver Dag venter min Udnænrnelje fom Sorenfkriver
| en af de trange Bygder, hvor Fjorden vift bare
har en Vig, og Hvor det enefte Fjeld danner Bag:
grund.”

Gjertrud blev flammende rød; med fine fraa:
(ende Øine faa hun lige paa ham og faade: Hvor
jeg agter Dem for det!”
1Hgter2” — gjentog ban med langjom Beto:

tina.

34, jeg troede ikke Tlænger, De maatede at
tage fat paa noget ftørre.”
Og hvorfor ftulde jeg ikke magte 2”
Fordi Åraften var forbruagt, - Unabdbomskraften,
der vover en Beflutning.”
Men De tog feil!”
åa, Gubdlfelov! Det er glædeligt at tage
feil, naar man tror noget ondt om fine Venner.”
Mien jeg har troet noget godt om Dem, Frøken
Øjertrud; maatte jeg bare ikke tage feil i det!”
Kom det aldrig ventede, aldrig ønfkede, aldrig
fuldt ud tænkte Spørgsmaal? Kom det med Bud
om Jordens høiefte Lykke? Og det til hende, jom
havde elifet faa hølt, at hun itte havde tæntkt vaa