441

fig jelv, men blot paa, nt han maatte blive reddet
til BVirkjomhed. hænvet / Dødvandet til Gavn for
Fædreland og Medmemeker?
eg har troet, at De vilde følge med mig,
bygge det nye med mig og Lægge Åraft til Gjerningen,
 om min Evne fkulde fvigte. Veg har vel
iffe taget feil i dette”
Jeg fan ikke fvare paa det nu, Hartvig,” jagde
hun. Hun maatte førit rigtig fornenime fin Lukke —
blive fortrolig med den.
,De har været vred paa mig mangen Øarnq,
Gjertrud,” vedblev han. ,, De har feet ned paa mig
og foragtet mit Døgnliv.”
Forbi jeg har elifet.”
Deres Kritik har ærgret mig.”
«Forbi De ikke har elifket.”
Nei, fordi jeg ikke unde taale at blive fritijeret
 af Dem.”
Og dog ved De, at jeg I Mennefkenaturen
gjerne vil Have det verlende Spil, de tufinde Afjkygninger,
 og Deres Gaver i denne Retning vil i et
måformigt Liv blive en fprudlende Kilde til ftadig Foryngelje;
 men Misbrugen her i Døgnets Sladder” —
1 Ty8, min ftrenge Dommer! Har Deikke tænkt
Dem, at jeg omgikkes med Reformplaner 27
2.10, men jeg tog feil af deres Nrt og over: