anne
: bin

+ alhar



Ssamlaa



mas

opne,

maa

ter.

Dm. .

dier

Xru

Lae,

nene

tfor

erneé

Dat:
wbe
nå

Trykt, havde han ogfaa følt Nag over, at han faa
(idet fjendte fin Datterås Tanker, Anfkuelfer og Livsopfatning,
 at han i Opdragelfesarbeidet havde ftilet
fig ganfte ubdeltagende. Ike fordi — han vidite
nok, hun havde været i de bedfte Hænder; men det
gif alligevel op for ham, at Han ved at vige tilbage for
Anifvaret ogjaa havde fkudt fra fig Glæden. At
Hun Søndag Aften havde fpurgt, om hun funde
hjælpe ham med Arbeidet, havde viftnok i Øieblikket
lot ham med Forundring, og han hHavde afvift det ;
men fenere havde han bog gjerne i Tankerne bvælet
ped den Mulighed, at ogfaa hun i Tiden fkulde
funne bidrage til Fælesarbeidet i den ftore Menne:
itefamilie.  Paavirket af fin perfonlige Erfaring
havde han Hidtil glemt, at ber for KÅvinderne fanbtes
anden Virfjomhed end at overftryge Hjemmet med
JFernis. Han havde lært fig til i dem at fe vage,
lidende Skabninger, fom maa bæres og ftøttes var:
lomt op ad Bakken og gaa med fagte Skridt ned
ad den, — Skabninger, der trængte til Hvile
den ene Dag, Forfrifkelje ben anden. Dagny havde
| Hele Opværten hanglet med Hovedpine, Blegfot,
Rardialgi, Bryftkrampe og, Hvad alle Nutibens
Skolefygdomme heder. Derfor var hun end natur:
ligere i Faderens Foreftilling gaaet ind under de
vage, hjælpeløfe NVæfeners Kategori. Men i de