Jar

det

én

Jeg

ør

ter

im

ne

pet

ift

toh

red

vii

ty,

Pr.

di

Hå

,Gaa du og udret det Mrinde, jeg bad dig
om,” fagde Fru Hall torig. , Min Hodmuygelje føles
illigevel bybt nok,” føiede Hun til, da Dagny havde
(utfet Døren. -, Jeg bliver altfaa fattig” fpurgte
hun, idet Raff, uden at bryde Tausheden, gjennem»
faa nogle medbragte Papirer.
Fattig er et relativt Vegreb,” fvarede han
uden at fe op. , Men, fammenlignede med Fortiden,
Dit Deres Kaar desvær:” hlivr meget indjkrænkede.”
eg ffal maaffe tigge mit Brød! DO Gud, v
Gud, dette manglede bare endnu — Sigvald, at du
ike tenkte!” — og hun faftede fig ned paa Sofaen.
Ån tænkte nok, Frue; men hver Dags Krav
blev ham for overmægtige. Maafke vi kunde ønife,
at vor ære Ven havde holdt lidt mere igjen.”
Mener De mod mig? Vil De bebreide ham
hans Kjærlighed 2”
Rei, paa ingen Maade. Men Hvig Han havde
fat Dem ind i Økonomien, gjort Dem fortrolig med
bet aarlige tilbagevendende Misforhold mellem Fund
tægt og Udgift, Hunde det maafke været rettet i Tide,
Men han anjaa det jo fom WEgtejfkabets Livgopgave
at opfylde alle Deres Ønfker uden at nævne Dfrene.”
De vilde, han fulde eljfet mindre?"
Affe mindre, fjære Frue, men maaffe lidt
anherfehes