114
Lady Sarah.
Husk, han gav liden Klynge
David med Steen og Slynge!
Frelst skal engang Du synge:
Gud er stor!«
Der faldt en Gnist i hvert et Bryst,
Et Glimt, der bar mod Livsens Kyst,
Og nu et freidigt Fremtidshaab
Frembar et tusindstemmigt Raab,
Som runged gjennem Skovens Sal
Og skræmte Tiger og Jakal:
»Saa vil ei meer jeg grue!
Saa skal ei Modet kue
Fiendevold !
Snart tier Savn og Sukke!
Trygt vil jeg Øiet lukke:
Gud er mit Hoveds Vugge
Og mit Skjold!«
Tryg af sin Bøn, som af en Seir,
Snart slumred ind den ganske Leir.
