Talismanen.
Det var Jussuf, Musselmanden,
Lady Sarahs fuldtro Svend,
Gjerne han for hende hengav
Sidste Draabe af sit Blod,
Fra han kunde løfte Værge
Havde han sin Herre tjent,
Havde fulgt ham, ak, saalænge
Til han sank med hviden Kind.
Nu sin dræbte Herres Enke
Vied hver en Tanke han. —
See, han gik nu hendes Ærind
Mod det Fjerne Dag og Nat.
