Laknohs Fald.
Minaret og Kupler skinne
I den klare Dag;
Al den Pragt snart Jukker inde
Kun en Sarkofag;
Gumtiflodens Bølge græder,
Stønner tungt: »forbi!«
Ak, thi Laknohs sidste Hæder
Speiler sig deri! —
Landsen blinker, Hden flammer
Under Tordenbrag ;
Alt forkynder Indiens Jammer
Og dets tabte Sag.