Anden Sang.

Begeistringen for Carlo daglig stiger,
Hans nye Værk bli'er priist fra By til By.
Udover Havet selv til fjerne Riger
Paa Rygtets Vinger naaer dets Skjønheds Ry.
»Vils os.den Mester, for hvem denne. viger !«
Saa lød det rungende mod høien Sky.
Hans Navn blev baaret ud for alle Vinde;
Da maatte det paa Jorden vide skinne.

Og, som engang i Østerland en Stjerne
Med Straalen kaldte paa veifarne Mænd,
Saadan hans Hæder vinked fra det Fjerne
Med Glandsen Skarerne til Knælen hen.
Og see! de kom, og for den skjønne Terne,
Som for en Sol, der blev da knælt igjen.
De tænkte vel, de Lyset fik at skue,
Hvor kun dem blændéd Lygtemandens Lue.