Festen paa Bithor.
17
Som klare Vinger deres Slør sig hæve,
Paa hvide Pander Maanens Straaler bæve;
Men Glæden bruser i det varme Blod,
Som tænder op den smukke Ynglings Mod.
Nu seer jeg hist fra Slottets lyse Sale
To Hinduer sig nærme. Deres Tale
Vi høre kan fra denne dunkle Sti.
T,3, sagte, tys!. nu komme de forbi.
Første Hindu:
»Jeg aander først blandt disse svale Vinde!
Pestfængt mig tykkes al den Lyst derinde,
Jeg deelte nys med Den, der er min Sjæl
Meer led, end Sudrakastens usle Træl.«
Anden Hindu:
»Dog saaes i Hallen flere skjønne Kvinder,
End nogen Sultan tæller Elskerinder. «
Første Hindu:
»Den Skjønneste ei levner Nana Ro,
Før i hans Harem hun har fæstet Bo.«
Anden Hindu:
»Men Obersten, den stolte Ægtemage?«