3 
2 
7 
Kongens Svar. 
Mens Nanas Sending talte, Kongens Bryst 
Sig hæved og hans dybe Øie funkled, 
Men om hans Læber spilled svagt et Smiil. 
Hvad det betød? — »0,« tænkte gamle Kanvas, 
»Han smiler nu! Han lever op igjen! 
Jeg føler selv mig ung, jeg vil ham følge, 
Som Skyggen tro, naar han til Kampen drager. « 
Men, som en Blomst for Leen, blegt, afsjælet, 
Sank Slavens Haab ved hvad der nu blev mælet. 
»Du Pilegrim,« saa løde Kongens Ord, 
»Jeg hører, Nana Sahib England hader — 
Maaskee han Uret led, jeg veed det ikke, 
Men det jeg veed, at Sligt var ringe Grund 
For Nepals Folk til sluttet Pagt at bryde. 
Viid, dette Land har alt fra hine Dage, 
Da mine Fædre vandt ved brittisk Bistand 
I Kampen Seier over Nepals Fjender, 
Med gode Øine seet i Britter Venner. 
»Betal ei længer Kræmmerfolket Skat, « 
Din Herre skriver — her er Svaret, Nana! 
Ei Skat betaler jeg, men hvad jeg yder, 
Er gammel Gjæld, fra Fædrene nedarvet,