5

har det Privilegium at være ubuden og ufynlig tilftede,
hver han felv vil, og at han endogfaa deler det med fine
Qælere ?

Troer Du, at jeg, uden denne VBished, uagtet den
dybe AÆrbødighed, fom jeg naturligvis har for Dig fom
min Læfer, turde vove at indføre Dig hos den —ife Ge
fandt, fom jeg ganffe sans facon ftager i Begreb med
at gjøre? Og endelig, trøer Du, af faamangen dydig vg
fornem ung Dame havde vøvet af følge frivole Forfattere
HC de fvivlfømme Steder, hvorhen de undertiden forlægge
dered Scene, hvid hun ikke var fikker pag, at det fun var
hendes Aand, fom var tilftede der fom en ufynlig Gjætt,
medens hendes bedre Jeg, hendes pyntelige Perfon blev
ndenfør ?

Da jeg nu antager at have beroliget Dine Scrupler
sil jeg gaae videre. Altfaa, ved min Indtrædelfe i Ea
onen, fif jeg ftrar Øie paa en ledigftagende Sopha, hvori
jeg udftrafte mig i hele min Længde, da jeg, min famvittighedefulde
 Læfer, vidfte, at de vaade Sueefpor, føm mine
Etøvler ufeilbarlig vilde efterlade paa Fløilet, deeltøg i
min Ufynlighed. Jeg tændte en ny Cigar, Laftede den ud
vøgne, endnu glødende Stump lige i en gammel Diplos
matå ffaldede Nakke, uden at han i mindfte Maade gav
Tegn til at føle det, og indhyllede derpaa, gjort driftig
ved denne Prøve, Salonen øg hele dens fornemme Perfonale
 i en ftært Cigarrøg, medens jeg i al Mag betragtede
Eelifabet omfring mig.
Ved et Eyillebord fad den — le Gefandt med tre
andre Derrer. I Almindelighed fan jeg paa de Epillendeg
 Anfigter fee til hvad Eide kykken hælder; der er, felv
bog Den. Føldblødigfte Mand, Træk om Mundvigene, i Øie