hun faae om fig med et driftigt Blik, ,0g gager gjerne
ind derpaa.”

»Dg De, min Nagdige?« fpurgte Greven, idet han
faae paa Grevinden.
Jeg. havde, firar da han giorde Forflaget, betragtet
hende og Kunftneren, der ikke fad langt fra hende; de
lange Øienhaar hævede fig, jeg faae de førte Øine i deres
dybe, glimrende Pragt fende et Blik til hende, før hvilket
hendes fank, et Bli faa brænberide, øg Dog faa ydmygt
Dedende, af Kunftneren i det fortalte mig fin Kjærlighed,
inden Nogen af de Andre.
»De bar føreflaget denne Ubdverling af Fortællinger
fom et Epil,” fagde Gefandtinden, »0g jeg er iffe uredelig
 Epiller nok til, hvor de Andre give rige Sndfatfer, at
byde en, der er fattig og uinteresjant. — Jeg vil heller
tage en af Herrernes Kort der henne ved Bordet, øg fags
ledes fende Dem en Etedførtræder. I. den døve Kammerherre
 D. vil De gjøre et fordeelagtigt Bytte; han vil
fortælle Dem fin Liftorie, uden at kunne høre en Fjerde
deel af Deres,”
Sun talte hurtigt og hendes Kinder bluéfede fom i
veber.

»Min fjære Beninde,” fagde Marquifen, idet hun føl:
dede Hænderne og bøiede fig frem i en bedende Stilling,
»Ule kalde Dem jo Engel øg Helgen, øg De maa altfagq
iffe raadivpørge Deres egen Tilbøielighed, naar det ftager
i Deres Magt at fremftille et Iyfende Erempel for vs ftatflg
 Syndere. Deres førfte Kjærlighed maa naturligvis
have været Deres Gemal, og jeg er fun nyggjerrig efter
af erfare, om ben pludjelig med Flammefraft har flaget