n

Dreng,” fagde Don Efteban. Paa mig har den imidlertib
 gjort den alvorlige Virkning, af ingen anden Kjærligfed
 er fulgt efter min førte. Jeg troer iffe mere paa
Dvinderne. Bag klare Øine, glatte Ord og bløde, yndige
Bevægeljer ahner jeg — om juft ikke Begiærlighed efter
at ftjæle Ubre og Minge — Forfængelighed, Kulde og
Falffhed. Jeg tilftager, at jeg her” — vendte han fig
høfligt til de fø, Damer — »burde være blevet omvendt,
men jeg feer fun Deres Skjønhed, jeg hører fun om
Deres Elfværdighed, og jeg bar følt Blomfterpigens
Fallkhed.
»Altfaa for at øverbevife Dem og fuldkommen omvende
 Dem,” udbrød Marquifen, , maatte man —"
»For at omvende Døn Efteban,” afbrød den unge
Grevinde hende meget alvorligt, ,0g atter bringe ham til
at troe paa MQvinderne, maa en ung Pige kunne byde
fam en reen og udeelt KHjærlighed. Hun alene kan førjage
 den Skygge, Blomfterpigen har faftet over hans Liv;
en gift Kone, fom kunde bringe ham til af glemme der
fpanffe Pige, vilde fun give ham end mere Met til at
trøe vaa Qvindernes Svaghed og Slethed.”
.Dg dog, Fru Grevinde!” fagde Spanieren med et
beundrende BF paa den unge Dame, ,cx en gift Kone I
dette Øjeblik meget nær ved at bringe mig til at glemme
Blomfterpigen, og paa famme Tid gjøre mig til den ivrigjte
Forfvarer før Damernes Uffyid og Trofafthed.
»Svem ffal fortælle? Hvis Tour er det?" raabte
Marauifen utaafmodigt.
Grev Pablen fulgte Ovpførdringen.