det fuldfomment, da jeg felv har fagt Mærke til, at hun
or en af de fmukfefte Piger i Byen. — Imidlertid haaber
jeg, at mit alvorlige Ønffe vil bringe Dig til at bryde
denne Førbindelfe, da det er mig ufigeligt imod, at en
fgadan ffulde finde Eted her i mit Huus. Hvis denne
lille Pige er uforffammet, vil hun tiltroe fig Ret til at be
tragte Dine Bæreljer føm fine; er hun det ikke, vil hun,
hvad der er endun værre, drage Dig ned til fin Kjælder,
hver jeg, da jeg før gif forbi, fane Dig i forteslig Samtale
 med hende.”
Men kjære Fader, det var flet ikke faaledes jom
De troer —"
Mu, nu,” afbrød han mig fiilende, , jeg trver gjerne,
at den unge Adelsmand beføger fin Portners fmukfe Dat
fer, for at tale om Beiret og fortælle hende Hofnyt, og
at hun hører grædende øg med føldede Hænder derpaa,
det er jo ogfaa ganike naturligt! Men alvorlig talt! enten
bryder Du formeligt med Pigebarnet, eller jeg feer mig
nødfaget til at give hendes Faber, fom har tjent mig tro
i mange Mar, fin Afffed. — Du kover mig bet altfaa?
Godt! Og nu ikke et Ord mere øm den Sag, fom det
har været mig ubehageligt nof at berøre! Har Du noget
Ønffe jeg fan opfylde? Bruger Du flere Penge, faa fiig
blog tilt

Da jeg atter var alene, funde jeg ikke fade være at
fee øver, at jeg med et enefte Ord havde kunnet fyrte
affe diske Formaninger, der fom frænge, gothijke Piller i
et Øleblif havde reift fig paa en løs Grund. Min Fader
havde faldt Pigen en Ekjønhed. Bar hun fmuk? eg
tænfte mig om, jeg bidfte det ikke,
Jeg kunde, faameget jeg end anfpændte min Huføms