melfe, iffe mindes hendes Træk, Haar eller Øine. — Jeg
faae atter den døde Fugl, det tomme Buur, et med ferætte
lig haarde, Ipfe Farver illumineret Kobber, fom foreftillede
Kronprindjen, ja felv en Lap paa det blaatærnede Eophabetræt
 funde jeg buffe, men om Pigens Udfeende vidkte
jeg aldeles intet,
Jeg ærgrede mig over, at min Fader havde bemærket,
at bun var fmul, og jeg iffe. Hvorfor vare mine unge
Dine blinde, hvor hans havde feet?
En uforklarlig Uro bemægtigede fig mig; jeg løb
hurtigt ned ad Trappen pg gif ud. — Ud pag Gaden
maatte jeg jo gage, før ei at fynes fatteilig, men Maalet
for min Vandring var egentlig Porten. Alt, - hvad jeg
vilde fee, var indenfor det kile Vindue i Kjælderfiuen, og
al den Myggierrighed, jeg før itfe havde, concentrerede fig
i det flarpe Blik, jeg fendte derned.
Sun fad ved Vinduet, fom gif ub til Gaarden. Jeg
jage fun det blanfe, fyfe Haar, fom var fnoet i en fyldig
Krands om Baghovedet, og den barnlige Contour af en
Sind, fom efter mine daværende diftinguerede Ekjønhedsbegreber
 næften forefom mig altfor rund og blomfirende.
Dun bar en fimpel, Iyfeblaa Kjole og et hvidt Linons
Tørklæde, fom var fæftet fammen i Halen,
Jeg flod nogle Minutter øg ftirrede, uden at hun
vendte fig om, men da jeg hørte Nogen komme, freg jeg
mig buttigt bort.
Den Aften var jeg i fort Selfab. Damerne ved
Hoffet vare f[mukke i min Ungdom, fom de ere det i min
Ulderdom, og pragtfuldt kæbte dengang føm nu. — Glimrende
 Stene drog Øiet med Magt til at beundre Haaret,
de fmykkede; hvide Skuldre vare indfattede i foftbare Rauts