36 
Dun fad og læjte i en temmelig ftor Bog, føm hue 
ved min Indtrædelfe hurtigt lukkede, og lagde pag fit 
Stjød, og jeg havde nu ret Leilighed til at betragte hende, 
medens hun fad der med nedflagne Øine, og, fom det fyn- 
teg, langt mete førlegen end ved mit førfte Beføg. Jeg 
pil tffe vidtløftig befkrive hendes Udfeende, men naar jeg 
figer, at bun funde have ftaaet imellem Dem, mine Da: 
mer! uden at fynes hæslig, vil De; uagtet Deres Beffeden- 
hed, funne danne Dem en klar Foreftilling om hendes 
Stiønbepd. 
Jeg begreb fnart, at den fivgge, forrevne Bog, fom 
fun holdt, var Grunden til hendes Forvirring, øg af hun 
iffe havde lagt den paa Bordet, før at undgage, at jeg 
log den nærmere i Øiefyn; men felp nu medens vi talte 
jammen, vaagede hendes urslige Blik øver den, og jeg bes 
zøndte at abne Eammenhængen. 
Det faldt mig ind, at denne Bog filkert maatte være 
et af de [mudfige Værker, fom faa øfte ad Enigveie nage 
fmuffe og ubevøgtede Piger. Min Nysgjerrighed fpændtes, 
jeg vilde vide, om diske klare, blage Dine havde hvilet paa 
cyniffe Ord, og om denne friffe, barnlige Mund havde 
druffet Biisdom af en ureen Kilde. 
Vi fad inde i Etuen; jeg gjorde hende opmærkfom 
paa Noget, fom føregik ude paa Gaden; hun bøiede fig 
frem for at fee, og Bogen faldt paa Gulvet. Hendes 
Bevægelfe for at tage den op var fmidig og hurtig, men 
min Mysgjerrighed var hurtigere, og jeg bøldt den fe 
tende i min Haand. 
SJeg lukkede den ikke frar op, men betragtede hende, 
medeng hun rødmende og ængftelig fage paa mig, hun 
haabede maaffee, at jeg vilde give hende den uagbnet til