holde Døren aaben for ham. ,$9r. Greven havde vift
ventet paa fit Tøi, fiden han faaledes pasjede pag,”
meente han, ,men det havde været umuligt at kaffe det
før.” Den gode Mand tog den utaalmødige Eljfer for
et pyntelygt Barn, fom brændte af Begjærlighed efter at
fee den nye Frakke.
Det blev høit op ad Formiddagen, uden af Øelene
fød fig fee; jeg frugtede, at hun var bleven fyg, og liftede
mig forfigtigt bderned. f£un fom mig imøde. Hendes
Paakfædning var ligefaa omhyggelig fom ellers, Haaret
[muft opfat fom fædvanligt, og Intet i hendes lUdjeende
vidnede om Sorg eller Forvirring. Da jeg var kommen
ind, tog hun atter fat paa et Arbeide, hun havde fluppet;
det var et ziivligt broderet Tørklæde, hvorpaa bun flipbede
 ud.

Den ftakfels Pige! hun havde fiklert ikke fanet mit
Brev! Sun abnede ike, at vi kulde lilles!
Jmedens. jeg fad og grundede øver den fkaanfomfte
Maade, paa hvilken jeg funde forberede hende, vendte hun
fig til mig og fagde, idet hun pegede paa en Pakke, fom
laa paa Bordet; jeg har føgt alle de Bøger fammen,
jom De har faant mig.. Det Bind Digte faldt det mig
lungeft at ffille mig ved, men iaftes, efterat jeg havde
faget Deres Brev, frev jeg nogle af de [mukkefte af!”
Jeg havde troet, at dette Brev kulde fylde hendes
Tanker i den Grad, at hun ikke kunde befkjæftige fig med
høget Andet, og faa havde det kun bragt hende til at
Kunde fig med at afffrive Sillers Digte.
Dg nu fad hun der faa roligt øg fyrede. den lille
Ear med fikfer Haand mellem alle de brøderede Blades