3 
forfeilet fin Beftemmelfe, og at bun fnarere havde været 
ffabt til at blive en frille Borgerkøne i fit Hjem, end til 
af følge mig paa min Reifer; og jeg. begyndte ganife 
hemmeligt at fortryde. den ubefindige Nysgierrighed, fom 
havde bragt mig til at vende om, da jeg engang havde 
fagt hende Farvel. 
En Aften var jeg budet tl Grev Meroni, en Herre 
af en lidt tvivlfom Adel, fom han i Manges Dine gjorde 
ægte ved de umaadelige Summer, han bortødjlede. Vi 
vare vel en Enees unge Mænd og ved Bordet gik det 
Tyftigt til. 
Det var ikke den ftakkels magre, toungne Munterhed, 
fom undertiden, lokket af Vinen, indfinder fig ved Gilder, 
og fom faaledes bliver trukket ved Haaret af de ubarms 
biertige Gjæfter, at den døer længe inden man reifer fig 
fra Bordet, men den frie, Fjække DOvergivenhed, fom ud- 
gaaer fra Menneffet felv, og Drifker fig faa ftor og ftærk 
i Binen, at den beherffer enhver Bekymring. — 
Og dog var der denne Aften bog og lle en Føleffe 
endnu, fom deelte, Herredømmet med Munterheden; hos 
Bærten var det Stolthed over at ban havde kunnet for: 
dunklet og Ale ved denne glimrende Feft; hos os var det 
Misundelfe øver, at han havde kunnet gjøre, hvad der ikke 
ftod i vor Magt, 
Bi havde kunnet trøfte os med, at det egentlig var 
bore egne Penge, fom ved Sammenffud havde frembragt 
denne Feft. — Vi havde vel ikke givet Meroni dem lige i 
Saanden, men, naar vi ført havde lagt vore Guldfiykker 
paa ct Bord, faa at de fom i Nærheden af nogle brø- 
gede Kortblade, faa vare de paa dem lige Vei til -Merø- 
nig Pung, og der vare de da øgfan alfe gledbne i. — Oq