pr
Jo

vil jeg gaae lige til Sagen. Før et Par Maaneder
fiden, fort efter at De var fommet hertil, faae jeg Den
tilfældigvilé gaae ind i en Kirke. De var fmuk no til
at føre felv en Catholif gjennem en futherfÉ Kirkes Dør,
og under Gydstjeneften havde jeg god Leilighed til at bes
tragte Dem. Siden den Tid har jeg kun tænkt paa Dem,
og før at fomme i Berørelfe med Dem, har jeg hluttet
mig nærmere til Pablen. Dog tør jeg iffe nævne min
Kjærlighed fom en Adlømft til Deres; det bilde være langt
mere ufædvanligt og faaledeå give mig en ftørre Het til Deres
Anteresje, hvig det var mig muligt, iffe at elife Dem.
Men om min Rigdom vil jeg tale; hvor Pahlen byder
Dem et fimpelt Hotelværelfe, kan jeg give Dem et Pal
lade, og medens han nephe fan yresje Dalere af fin halvtomme
 Pung, paaftaaer man, at det er mig umuligt, felv
med min bedfte Billie, at. leve faa ødjelt, at jeg kan
zuinere min ubyre Førmue. — De fvarer mig iffe? Min
Tilftaaelfe fømmer maaffee lidt raat, fipt pludfeligt, men
De maa huffe, at jeg maa ftjæle Minutterne, fom jeg
fan tilbringe hos Dem."
Dan havde reift fig og greb - med fin fræffe Haand
om. hendes Arm, men hun drog den til fig med et faagdont
 Udtryk af Afffy, fom om den folke Hngar bavde
været en Prybende Tudje.
»Seg er fun en ftaffelg, uvidende Pige, Ht. GCapitain!
 Derfor forundrede Deres Tilktaaelfe mig faameget;
førft idag lærer jeg hvorledes en Mdelsmand takker den
Pen, fom gjæftfrit og fortroligt aabuer ham fit Huus.”
Min fjære Lille!” fagde Ungaren, , hvis De var PBablens
 Gemalinde eller Søfter, vilde min AÆre forbyde mig
at fee og beundre Deres Yudighed, men i Deres fric,